- By making each region in Europe more competitive, Europe will become more competitive in the world, was a key message in Uffe Ellemann-Jensen’s address to the Nordic Co-operation Ministers in Copenhagen.
- Furthermore, he stressed the importance of a continued strong Nordic engagement in the Baltic countries and in Northwest Russia.Please find Mr. Ellemann-Jensen’s speech below (held in Danish).
Østersø-samarbejdet er nøglen til succes for Nordeuropa
Tale af Uffe Ellemann-Jensen, Formand for Baltic Development Forum, ved Nordisk Ministerråds møde i København d. 29. februar 2008.
[Det talte ord gælder]
Ministre, Hr. Generalsekretær, Fru Statssekretær, mine damer og herrer,
Tak for invitation til at tale til ministerrådsmøde.
Da jeg debuterede som journalist – ved et skoleblad – var en af mine tidlige opgaver at referere det første møde Nordisk Råd holdt i København. Det ligger ca. 55 år tilbage – men jeg husker den kilderen det gav i maven at opleve så mange mennesker fra andre lande – og hos mig efterlod det en vældig interesse for samarbejde på tværs af landegrænser. Den interesse har holdt sig livet igennem. I min tid som politiker var jeg så heldig at opleve, hvordan verden blev mindre – og hvordan grænserne faldt.
Perspektivet flyttede fra det nordiske til europæiske og det globale – men det nordiske forblev noget særligt. Det forstod andre også. Da Danmark i 1986 havde problemer med EU’s ”single act”, der styrkede det europæiske politiske samarbejde, måtte jeg for at berolige det danske Folketing bede kollegerne i EF om en særlig erklæring, der fastslog, at vores deltagelse i det nordiske samarbejde ikke ville begrænse vore muligheder for nordisk politisk samarbejde. Det fik den daværende italienske udenrigsminister Giulio Andreotti til at bemærke: Vi kender jo de nordboer, med deres lidt løse familieforhold – så lad os nu give Uffe lov til at beholde sin nordiske elskerinde… Og sandt er det vel, at for mange danskere er EU forblevet et fornuftsægteskab, mens det nordiske er den rene kærlighed.
Netop styrken og nærheden i det nordiske fællesskab giver os særlige muligheder for at påvirke udviklingen i vort eget nærområde – Østersøregionen.
Det er en region med megen fælles historie – men også med en afbrydelse i forbindelserne, som varede et halvt århundrede. Under den kolde krig var Østersøregionen en mærkelig blindtarm på det politiske Europa-kort – fuld af trusler og spændinger. Og de fleste af os vidste meget lidt om vores naboer mod øst.
Udviklingen over de sidste 20 år har været fredelig men dramatisk, og end ikke de af os, som var mest optimistiske dengang, kunne have forudset den succes regionen, oplever i dag. Østersøen er i dag et hav som forener, ikke opdeler.
Men succesen er ikke kommet af sig selv. Da Jerntæppet faldt, var der et knugende behov for at skabe stabilitet, forståelse og tillid. Der var brug for at små som store kunne sætte sig ned og diskutere svære emner på højeste niveau, på en ligeværdig måde, uafhængigt af landenes størrelse. Det afgørende succeskriterium var at få Tyskland, Rusland og Polen til at engagere sig i regionen. Dette var hovedårsagen til skabelsen af Østersørådet, og efter min mening har CBSS haft en afgørende rolle i den trods alt relativt uproblematiske opløsning af Sovjet Unionen i vores del af verden.
Østersøregionen som vi kender den i dag er en dynamisk og forskelligartet region som er stærk, både i vækst og konkurrencedygtighed, i innovation, i kompetencer, i grænseoverskridende samarbejde og samspil. Det er disse kvaliteter som har rykket os til ”Toppen af Europa” på flere måder end bare rent geografisk.
Væksten i det det økonomiske samkvem og den stigende turisme viser, at forskellene i både kultur og tradition ikke er så store, trods mange år i klemme mellem vidt forskellige samfundssystemer.
I dag er alle landene omkring Østersøen demokratier, baserede på markedsøkonomi og åben handel med omverdenen – selv om der er store spørgsmålstegn at sætte ved udviklingen i Rusland. For her er demokratiet desværre i stigende grad en formalitet snarere end en realitet.
Der er ingen tvivl om at en stor del af Østersøregionens fastlåste potentiale afhænger af hvordan Rusland udvikler sig og integreres i Regionen. Det er på den baggrund vi skal se skabelsen af den ”Nordlige Dimension” som skulle give et værktøj til at håndtere EU’s naboskab med Rusland. Men – vi er nødt til at forholde os realistisk til Rusland. For den økonomiske vækst og styrke, som ved en overfladisk betragtning er imponerende, hviler jo på lerfødder – og der er en åbenbar risiko for, at en vækst, der bygger på energiprisernes voldsomme stigning, kan spænde ben for de reformer, som er nødvendige for at skabe økonomisk sammenhæng på det længere sigt.
Vi kommer heller uden om, at Rusland i dag de facto er en etpartistat, hvor der er voksende problemer med de demokratiske standarder.
På søndag vil Putins nominerede, Dmitry Medvedev, vinde præsidentvalget, og mon ikke han vil fortsætte med at lede Rusland i den retning, som Putin har fastlagt – hvis han ellers bliver spurgt af sin nye stærke premierminister….
Vi skal være realistiske i vores håndtering af den russiske udfordring. Og der er behov for, at EU-landene og de nordiske lande står sammen, i stedet for at lade sig splitte i forsøg på at opnå særlige fordele gennem bilaterale aftaler. En fælles europæisk energipolitik er i den forbindelse en nødvendighed, hvis man skal begrænse styrken i den russiske del-og-hersk politik. Det vil også skabe det bedste grundlag for det samarbejde om varetagelse af fælles interesser, som er i alles interesse.
Den dramatiske udvikling i vores region har gjort det nødvendigt at genoverveje gamle strukturer og jeg tror man med ret kan sige at Østersøregionen er på vej ind i en ny tidsalder; samarbejdets tidsalder. I dette nye miljø, guidet af den globale dagsorden, bliver det ikke generelle politiske erklæringer, men derimod en samlet indsats indenfor økonomisk politik, innovation og forskning, som vil bestemme vores fremtidige succes.
Og det gælder ikke kun for Østersøområdet, men for hele Europa. Med 27 medlemslande vil EU også være nødt til at forbedre samarbejdet for at sikre virkeliggørelsen af de fire friheder og gennemførelsen af det indre marked.
Det var derfor jeg understregede vigtigheden af den rolle vores naboer spiller for vores fremtidige velfærd ved Baltic Development Forums topmøde i Tallinn sidste år. Jeg tror, at europæisk samarbejde og integration generelt vil være vigtig, men at det vil blive forstærket af en yderligere regional integrationsindsats, så vi kan opnå endnu højere økonomisk velstand. En sådan mere omfattende integration kan lettere opnås i vores mindre regionale netværk, med nærere geografiske og kulturelle bånd, end det kan i den store EU-27 struktur.
Jeg synes derfor at det er meget positivt at Rådet bad Kommissionen skrive en Europæisk Strategi for Østersøregionon i december sidste år, så den kan være klar til Sveriges EU formandskab i 2009. Efter min mening vil strategien være den vigtigste udvikling i Østersøregionen siden udvidelsen af EU. Ved at gøre hver enkelt region i Europa mere konkurrencedygtig, vil Europa blive mere konkurrencedygtig globalt!
En bedre integreret Østersøregion kan give flere fordele:
Forbedret effektivitet som konsekvens af udvidelsen af markedet og dermed en indfaldsvej til de globale markeder.
På langt sigt et potentiale for øget specialisering og ressourcefordeling i hele regionen.
Mere effektiv brug af nationale, regionale og europæiske midler.
Øget konkurrence, som stimulerer en forbedring af virksomhedsstrategier, forskning og innovation.
Øget tiltrækningskraft for alle involverede lande, inklusive virksomheder, kapital og mennesker.
Hvis der nogensinde har været en åbning, som kan vise hvad fokuseret og velorganiseret regionalt samarbejde kan opnå, så er det lige nu! Nu er det vores arbejde at udnytte den mulighed og få det meste ud af det.
Jeg ved godt at når jeg taler om regionalt samarbejde her, så taler jeg til en gruppe der allerede er overbevist, eftersom det netop er det, det nordiske samarbejde i lang tid har handlet om. Men det kan aldrig skade at understrege vigtigheden af, at alle Østersøorganisationer aktivt skal engagere sig og bringe værdi til processen. Det er her Nordisk Ministerråd har en hovedrolle, eftersom I har den operationelle struktur og viden til at håndtere denne grundigere integration.
Faktisk er Nordisk Råd allerede involveret gennem det strategiske partnerskab med Baltic Development Forum siden 2006. Sammen udgiver vi et enestående og uafhængigt benchmarking værktøj for konkurrencedygtighed, innovation og samarbejde i Nordeuropa: State of the Region rapporten. Siden dens introduktion i 2004 er rapporten blevet et vigtigt værktøj, som bliver brugt af regeringer, virksomheder og policy makers når regionale strategier og handlingsplaner skal udvikles.
Hvad angår det geografiske omfang af samarbejdet er det vigtigt, at det inkluderer hele Østersøregionen, og ikke kun de nordiske lande. Fra et globalt synspunkt er et øget Nordisk-Baltisk samarbejde grundlæggende for regionens fremtidige vækst.
Det Nordisk-Baltiske samarbejde åbner også en unik måde at trække Rusland ind i det regionale samarbejde. Det nordiske samarbejde med de baltiske lande og den vestlige del af Rusland er allerede startet – og jeg er ikke i tvivl om, at det vil fortsætte med at bringe værdi til regionen under ét.
Baltic Development Forum vil fortsætte med at spille en central rolle i udviklingen af samarbejdet mellem forretningslivet, regeringer og uddannelsesinstitutioner generelt og med at støtte strategiudviklingsprocessen især. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med jer på disse områder og håber at I vil deltage i dette års topmøde i København-Malmø d. 30. november til d. 2. december.
Efter min mening er Østersøregionen på rette vej. Ved yderligere integration kan meget potentiale virkeliggøres. Det lyder måske som utopi for nogen, men når man, som jeg, har set forandringerne i denne region over de sidste tyve år, står det klart, at utopi kan blive til virkelighed.
Mange tak.